Derfor Horsens
Placeringen midt i Østjylland gør Horsens til et populært sted at flytte til - både for virksomheder og borgere.

Horsens Kommune har oplevet en meget positiv erhvervsudvikling i de senere år.
Den positive erhvervsudvikling er blandt andet kommet til udtryk ved en stor vækst i den private beskæftigelse, stor byggeaktivitet på erhvervsområdet og flere år hvor der er solgt historisk meget erhvervsjord. Vi har også oplevet en meget positiv udvikling i antallet af vækstvirksomheder og iværksættere. Det skyldes bl.a. at Horsens har en god geografisk placering ved E45 og er den kommune i Danmark hvor arbejdsstyrken forventes at stige mest frem mod 2050.
Læs hele analysen om erhvervsudviklingen i Horsens Kommune her.
6 gode grunde til at vælge Horsens
Horsens ligger strategisk godt placeret midt i Østjylland ved E45. Det gør det let at komme til og fra Horsens for både medarbejdere og varer:
- Motorvej E45 bringer hurtigt dig og dine varer til og fra Aarhus, Tyskland eller København.
- Der er kun 40 minutters bilkørsel til Billund Lufthavn.
- En togtur til Aarhus tager 30 minutter, til København tager turen 2 timer og 30 minutter og til Hamborg tager den 4 timer.
- Erhvervshavnen i Horsens er godt gearet til godstransport.
Horsens oplever et tilflytterboom i øjeblikket med omkring 1000 nye horsensianere hvert år. Det betyder, at udbuddet af arbejdskraft er meget stort. Samtidig investerer kommunen massivt i uddannelse, så fremtidens arbejdskraft dermed også er sikret.
- Med 57.000 erhvervsaktive er Horsens en af de kommuner i Region Midtjylland, der har allerflest borgere i den erhvervsaktive alder.
- Næsten hver fjerde elev fra folkeskolerne i Horsens vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det er markant flere end på landsplan.
- Opførelsen af det nye campus ved banegården betyder, at Horsens får et stærkt supplement til byens mange erhvervsrettede uddannelser.
Horsens er en stærk erhvervskommune med særlige styrker inden for produktion, byggeri, fødevarer samt handel, transport og logistik.
Horsens Kommune har meget fokus på, at din virksomhed skal opleve os som en aktiv medspiller, der hjælper med at få ting til at lykkes:
- Vi har fokus på at levere en god og smidig service til både nye og eksisterende virksomheder
- Vi giver dig én indgang til kommunen, så du som virksomhed er sikker på at havne det rette sted med din henvendelse
- Vi er altid klar til at mødes til at uforpligtende snak om din virksomheds ønsker og muligheder
Gode fysiske rammer, netværk og daglige sparringspartnere kan være afgørende, når din virksomhed skal udvikle sig.
I Horsens er der heldigvis masser af mulighed for, at din virksomhed kan blive en del af et inspirerende kontorfællesskab med andre virksomheder.
Derudover står både Business Horsens og Erhvervshus Midtjylland klar til at hjælpe dig godt i gang og til at tage skridtet videre.
Læs mere om, hvordan vi hjælper vores iværksættere her.
I Horsens Kommune er der masser af netværk inden for erhverv, iværksætteri, sport og kultur. Netværkene giver dig mulighed for at skabe nye samarbejder og finde og dele ny viden:
- Kommunen er en aktiv del af Business Region Aarhus, der har fokus på at skabe vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og livskvalitet i regionen.
- BusinessHorsens er kommunens aktive erhvervsforening, der arbejder for at fremme innovation og vækst hos medlemsvirksomhederne.
